Før behandlingen
For et optimalt resultat anbefaler vi at skrubbe huden godt inden du kommer. Det vil fjerne døde hudceller og gøre din hud klar og frisk til at tage imod farve. På behandlingsdagen er det vigtigt, at du ikke smører dig ind i bodylotion, benytter deodorant, parfume eller makeup, da huden derfor ikke vil tage så godt imod farve.
Hvis du kommer direkte efter arbejde er det selvfølgelig forståeligt, hvis du har haft dagcreme og/eller make-up på.
Behandlingen foregår ved, at krop og ansigt bliver forstøvet med tanning airbrush. Det føles som et let køligt vindpust og vi guider dig i hvordan du skal stå. Du bestemmer selv om du vil beholde undertøj på, dog skal det være i mørke farver, da en hvid farve vil tage imod farve. Sammen finder vi ud af hvilken farve der passer bedst til dig.
Vi har 4 forskellige nuancer at vælge imellem
Alle med en oliven tone, der ikke udvikler sig gulligt/orange. Der vil ligge sig en flot guidefarve på huden, som går af når du bader. Sukkerstoffet vil samtidig udvikle sig langsomt på huden.
Farve intensiteterne kan variere lidt alt efter hvilken grundtone din egen hud har. Jo mørkere din egen hud er desto mere vil du typisk tage imod.